Jul i Tandådalen
Jul med familien i Sälen. Det har jeg ønsket mig i mange år og endelig lykkedes det. Forholdene var vekslende idet det var meget koldt nogle dage og sneede en del alligevel. Visse dage var det – 20 og koldere. Det er for koldt for Vaino, der fik is mellem trædepoterne så et par gange måtte vi vende om. Andre dage måtte han blive hjemme. Han har hundesko men kan ikke gå med dem. Desværre måtte vi så de fleste dage nøjes med at gå ture med ham på nedkørte veje. En skuffelse for hunden sikkert. Jul på fjeldet kan anbefales for der er ikke så mange mennesker, og dem man møder er i godt humør. Ingen mænd i lycra med pulsur.
Det var også svært at vokse skiene rigtigt; både mht fæste og glider. Juleaftensdag var det isnende koldt og efter at have været ude i tre timer var jeg gennemkold selvom turen krævede en del kræfter. Der er sport i hård frost men jeg foretrækker -10 eller lidt varmere for en del af turglæden er også at holde pauser. I pausen kan hunden hvile sig og man kan lave kaffe og varm frokost. Intet smager bedre en varm turmad. Problemet er at man er klædt på til at bevæge sig så når det er meget koldt duer det ikke at sidde ned som man kan se på Oskar nedenfor. Vi vender stærkt tilbage til februar.
Lars og Vaino uden snor 