Det har tøet hele natten, og efter et kontrolbesøg på slalombakkerne besluttede vi at gå en tur i dag. Der er også for meget is i langrendsløjperne til at det er sjovt at køre; slet ikke med en hund. Der var meget få mennesker  på løjperne i dag så det passede fint at gå rundt mellem sporene. Pistmaskinen laver et fint underlag, man kan gå på, og med gummidimser med pigge + skistave kommer man frem over alt (også op at de stejle bakker). 15 km blev det til med indlagt frokost i et shelter. Det giver en særlig dimension på turen at koge sin kaffe eller varme noget mad fremfor bare at pakke rygsækken ud.

Vaino var ikke meget værd da vi kom hjem. I morgen kører vi hjem og besøger Vainos far og bror i Varberg på vejen.

Snescooter tur til toppen af Granfjeldet. På billedet ses scooter sporet, der følger Kungsleden. Barsk men meget smuk natur og lidt krævende rute med ujævnheder og isede stigninger. Eftersom de har sne mange måneder heroppe er snescooter trafikken udbredt og der er kørespor alle vegne (markeret med et rødt kors); også fra by til by. Det minder lidt om Svalbard hvor snescooteren er et alternativt befordringsmiddel. Vaino kunne ikke komme med så han blev hjemme og holdt vagt.

Efter frokost blev det til en skitur med hunden, men det har tøet hele dagen så løjpesporene var super isede og krævede masser af skivoks. Vaino var dog ligeglad og nød turen i fulde drag. Han har sovet lige siden. Hans poter bliver smurt med Musher’s secret. Aner ikke om det virker, men navnet er sejt. De kloge skriver at poteposer kun skal bruges når det er meget iset.

Vi er Stöten for at udforske området. Stöten er det nordligste skiområde i Sälen og det ligger lige op til den norske grænse med Trysil 40 km væk. Ligesom det fleste andre steder jeg har været i Sverige er det hundevenligt så man kan leje en hytte hvor hunden må være med. Langrend er desværre ikke lige så opprioriteret som i Norge så løjpesystemet er ikke særlig udbygget. De løjper der er, er til gengæld fine, men jeg savner adgang til højfjeldet når nu vejret er perfekt. Man skal tage liften (og det kan hunden ikke) eller gå op af en snescootervej. Til gengæld møder man så Kungsleden på toppen. Kungsleden er den svenske Camino, og den ender i Abisko (i det nordligste Sverige). Det må jeg finde tid til. Vaino er vild med området og sneen. Han trækker mig trofast i sin sele og det er super sjovt at løbe på ski med ham. Indimellem er det nødvendigt at bruge nødudløseren når han pludselig løber ned af en sti eller stopper op. Det kulinariske højdepunkt er når vi laver varm mad til frokost ude i naturen Frysetørrret naturligvis.

Alene med Vaino på sviptur til Drömmen den 29/30 december 2018. Dejlig afslappet tur efter julehalløj og når man er alene er der virkelig stille. Lange ture i skoven hvor hunden er i sit es og stormer rundt. Is på søen så jeg kunne ikke komme til at fiske. 5 grader inde i huset ved ankomst men nogenlunde temperatur om aftenen efter at brændeovnen og gasovnen havde kørt nogle timer. Skovbondemanden har kørt med sin skovmaskine så vejen var helt smadret og firehjulstrækkeren kom kun med nød og næppe op af bakken i muddervanviddet da jeg skulle hjem. Nogen er ved etablere en holme ved søen så måske kommer der en badebro.

Store sten, lille hund.