Prästholmen

Prästholmen er en gammel ødegård, der ligger i Vestre Götaland. Visse dele af huset er 300 år gammelt, men det meste er fra slutningen af 1800 tallet, så intet er ensartet. Vistnok var stedet engang en holm før den lokale sø blevet drænet for at skaffe jord under hungersnøden. Det siges at navnet skyldes  at præsten gemte sig for de vrede bønder deroppe i gamle dage. Huset ligger nemlig ca. 5 kilomenter væk fra civilisationen oppe på den højderyg, som omgiver Åtra dalen. Der er et par hundrede højdemeter; ikke meget men nok til at der tit ligger sne oppe i skoven, mens dalen er helt fri for sne.

I stueplanet er der en stor stue, et soveværelse og et køkken, samt et fadebur (skafferi). Der er værelser på første sal, men de bruges som regel kun om sommeren da det er svært at holde førstesalen varm. Om vinteren sover vi i soveværelset i stueetagen hvor der står en fin gammel Morsøovn, og på et fransk militær feltseng i stuen.

Vandet kommer fra en nyere brønd med en gammel gårdspumpe, der ligger lidt væk fra huset. Der er ikke el, men et solpanel som forsyner nogle bilbatterier. Herfra kommer der arbejdslys og man kan oplade sin telefon. Køleskabet kører på gas, men hele vinteren er fadeburet koldt nok. Der er også et udendørs brusebad, som er baseret på en gammel håndbrandpumpe fra Københavns lufthavn.

Maden laves på et brændekomfur eller gasblus. Brændekomfuret er sjovest og giver varme. Det seje er at det tager minimum to timer, så man kan sidde i køkkenet og drikke vin mens man hører “jazz på svenska” af Jan Johansson. Vi har også haft stor succes med at stege bøffer i brændeovnen, som man gør i Frankrig. Opvasken foregår på den gode gammeldags måde.

Gården ligger dybt inde i skoven med en enkelt nabo i den anden ende af engen. Det er også et andet gammelt hus fra dengang man drev landbrug her. Nabohuset tilhører John, som bor i Jylland. Vi mødes ca. en gang om året. Vores rigtige nabo hedder Anders og bor et par kilometer borte. Han ejer den ene side af  den omkransende skov og leverer brænde når man har brug for det. To m3 birkebrænde koster det jeg har i kontanter (normalt 3-500 SEK). Jeg har haft gården i mange år, men nabo Anders har endnu ikke sagt ja til en kop kaffe. Hans far boede i mit hus engang og han har selv passet grisene så der er sikkert mange historier at fortælle.

Omegnen bærer præg af at området engang har været et lille samfund. Blandt andet er der en gammel brønd, en sammenstyrtet jordkælder og fundamenter fra små stugar. Lidt inde i skoven findes et sådant fundament med en lille kælder. I følge nabo Anders brændte manden inde og blev fundet i kælderen. Skræmmende!  En af de lokale nede fra byen kom på Prästholmen som barn fordi hendes mormor boede i Johns hus. Dengang var der marker så langt øjet rakte.

Fem kilometer fra huset ligger en fin stor sø. Ved søen bor skovbonden Gösta med sin kone Kerstin. Kerstins mormor var dansk så hun taler et nydeligt jysk som man gjorde for 50 år siden. Måske er det derfor jeg har fået lov til at lade min kano og min robåd ligge ved deres søbred. Gösta og Kerstin er naboer til Englegård, som er omdrejningspunktet i en af de bedste feel good film, der findes.

Englegård filmen er grunden til at der altid er en flaske Pisang Ambon i huset. Kendere af filmen ved at brødrene har sådan en med som værtindegave da de besøger Fanny på Englegård. Min ven Michael elsker også filmen og derfor nyder vi altid et glas. Den første flaske holdt i mere end 10 år. Vi har naturligvis foretaget en pilgrimsrejse til den rigtige gård, men ejeren har sat Joakim von And skilte op, og det må man respektere.